Mange børn starter som mikrospejder. Her grundlægges fundamentet for mange år med kammeratskab, friluftsliv og sjove og udfordrende aktiviteter.
Som mikro lærer man at bruge sine sanser. I spejderhytten bruger mikro’erne en del tid på at synge, lege og fortælle historier. Mikroer udforsker naturen og verden ved at lytte til, røre ved, se og smage på spændende, sjove og skøre ting.
Mikrospejdere har spejderhytten som deres faste tilholdssted. Her findes det udstyr og de ting, spejderne har samlet, og som alle bruger.
Hvis du gerne vil prøve at være Mikro spejder så kan du komme forbi hytten når vi har møde.